ALL-STAR

“Hvad fanden er det”, tænker du.

Jo. NB 93 har en stor historie, faktisk holdt vi 25 års jubilæum i år. Det betyder selvsagt at der har været en massere spillere igennem. Det gode ved NB 93 er at de som regel hænger i. Det er det der gør, at vi kan samle et hold af gamle gutter til at spille mod de yngre gutter, og få en hyggelig dag, aften og nat ud af det.

Her kan du læse, ganske kort, om hele arrangementet.

Om dagen!

Førsteholdet skal spille deres sidste turneringskamp og forhåbentlig sætte tonen for resten af dagen. I dag står FC Jura nemlig på modstanderhalvdelen og er klar til at blive munket. Dagens arrangement gør at plænen i Gellerup, hvor FC Jura af, formodeligt, kulturelle interesser har hjemmebane i dag, er yderst velbesøgt. Desværre bliver det kun til en enkelt scoring af Nordbyens helte og to af pomadedrengene fra duksestudiet. Ak og ve, vi kunne ikke nå noget i den her sæson alligevel.

Videre i teksten! Turen går fra Gellerup til Katrinebjergskolen, hvor byens bedste fodboldklub har hjemmebane. Her skal der varmes op til ALL-STAR kampen. ALL-STAR holdet skal spille imod primært andetholdsspillere.

De taktiske deviser skulle være blevet givet af Mugge, men han blev sgu syg! Så den tager Frixter i stedet for. ALL-STAR holdet er ved at være klar. Der er blevet brugt usandsynlige mængder af varmecreme og alt hvad der kan tapes ind er blevet det.

Kampen bliver fløjtet i gang af Herman, den tidligere bestyrelsesformand.

Du kan læse meget mere om selve kampen i kampreferatet der kommer til at stå HER!

Om aftenen!

Det som alle NB’ere lever og ånder for, er den gode stemning i klubben. Det er der vi hygger os mest og bedst, samt der de gode historier opstår.

Alle der har deltaget i kampen, enten spillet eller siddet på sidelinjen, kommer over i klubben. Her er der blevet sørget for vanvittige mængder chili con carne og blå colaer en messe (en palle Royal Export)

Derefter tager dart, pool, bordfodbold, tinitus-niveau musik og god stemning over. Der bliver blæst dakkedak ud, til stor fornøjelse for Ryan, Sander og Koban og ikke så mange andre. Derefter kommer Herman ind med en kompressor og begynder at blæse hovedbeklædningen af folk der har det på…Blot for at nævne et par ord om stemningen.

Om natten!

Ja..det kan folk som regel ikke huske.

Konklusion!

Sådan en skal der jo være. En aften i særklasse! Og bestemt ikke sidste gang at vi holder en ALL-STAR kamp. Hvorvidt det skal være årligt, hver andet år eller på OL & VM niveau, har vi, i bestyrelsen, ikke bestemt os for endnu. Men en kæmpe tak til alle der kom og støttede op omkring arrangementet. Det var fantastisk at være en del af og dejligt at se så mange af de gamle hoveder igen, som vi har så mange gode minder med.

…PS: Kan du spotte, hvem der spillede på begge hold?