Kort resumé af kampen mod FC Rangers

Lørdag d. 1 september kl 13:00 – Hasle Skole

Startopstilling til højre:

Anders Tegen Linde, “Abdi” & Tobias starter på bænken

NB 93 taber kampen med 4-3 til FC Rangers

KAMPREFERAT

Skrevet af Tim G. Andersen

Vi kommer ud på Hasle Skole, der er svømmestævne i gang, så det er svært at finde et omklædningsrum, og endnu sværere at finde et toilet – så er vi ligesom i gang. Banen er omvendt skide fin, tyk og med dejligt grønt græs. Om dét er grunden til vores flotte start, det skal være usagt, men vi kommer dejligt fra land og tør spille fodbold. Det lykkedes bestemt ikke hele tiden, og vi laver ind imellem også dumme boldtab, men 1-0 scoringen bliver vores. En dyb bold finder en velspillende Thusanth, der ligger den på tværs til Bach, der med en fesent træf på kuglen får scoret. Efter 15 min kommer vi også foran 2-0. Keeperen fjoller rundt på kanten af målfeltet, Thusanth tager bolden fra ham, og inde foran sætter Adbi 2-0 scoringen ind.

Vi holder desværre ikke føringen til pausen. Et par dumme boldtab bliver straffen, og så spiller vi denne dag uden offside. Lidt ærgerligt det kun var Rangers, der havde fået den information. 2-2 ved pausen.

Det bliver desværre også 2-3 lige efter pausen, da et afrettet indlæg havner i panden på en stor mand, der med en redning fra Sander får sendt bolden på overlæggeren. Den store mand får dog selv fulgt op og gjort det til 2-3. Herefter følger en meget flot halvleg, hvor vi spiller med stor tålmodighed og mod. Boldbesiddelsen hedder ca. 75-25, men de store chancer får vi ikke. Det bliver derfor 2-4 5 min. før tid, da et indlæg sejler til bagerste stang.

Vi får reduceret til 3-4 med kampens sidste spark, da røde Mads sender et hjørne direkte i mål. Rangers viste sig at være et godt hold, men et vi slår på hjemmebane.

NB 93 målscorere:

Mads Rødby, “Abdi” & Nikolaj Bach

NB 93 assists:

Bjarke Hjulmand Nielsen & Thusanth Vettivel 

Kampens spiller:

Thusanth “Thusse” Vettivel

Startopstilling