NB 93 – fuglebakken

Da mine papir er blevet væk kommer der desværre ingen kampreferat af kampen 🙁

Resultat fuldt fortjent 4 – 2 sejr til de flotte riddere fra NB

Hønke 2 mål

JohnJohn 1 mål

Stoif 1 mål

Ass. Lasse 1, Frederik 1, Simmel 1

Gul kort Charley

MoM Lasse

Kamp referat bss – nb

Ekstrem ringe Møllevangskolen var hvor slaget skulle slås. Har sjældent set ringere bane, en grusbane havde faktisk været bedre at spille på. Solen skinnede på en råkold fredag aften.

NB starter godt med en god aggressiv tilgang, som udmønter sig i spilovertag og chancer. Specielt Mås var oppe på dupperne, han drog igen og igen gæk med BSS højre side. Små 10 minutter spillet, Bettemås får fat i bolden efter godt genpres, han kigger op og en velovervejet aflevering tværs over banen, til en helt fri Stoif, som sikkert udplacere keeperen. Super start og fuldt fortjent. Efterfølgende har Hønke en chance for at udbygge føringen, men i stedet for at sparke fra en fri position i højre side af feltet, aflevere han skråt tilbage og den store chance løber ud i sandet. Få minutter senere har Stoif en kæmpe mulighed, men banens forhold gør at friløberen ikke bliver til noget.

BSS har ikke haft noget spil eller nogen chancer, pludseligt ud af ingenting kommer de fri i NB´s højre side, indlæg til en fri angriber som hamre bolden ind bag Jesper. Skide ærgerligt, da det sker på en fejl fra vores side. BSS har en god periode og scorer endnu en gang. Damir flytter sig uforståeligt fra en bold som kommer lige til ham, BSS manden header videre til en medspiller som first timer  den i det korte hjørne. 2 fejl resultere i 2 scoringer i mod heltene i de fængselsstribet trøjer.

Charley får gult kort for at stå i vejen for et frispark, lidt usædvanligt dømt af dommeren, men det er vi jo vant til……

Te pause

2. halvleg, Mås og Bettemås kommer ud og Lasse og Frederik kommer ind. NB starter igen godt og lægger pres på de blå blusede, men det sidste tryk manglede. damir ud og Andreas ind på midtbanen, det gav det pondus til at NB blev alt dominerende. Eidner kommer igennem i højre side Stoif er fri på midten, Eidner tordner selv lige over mål. Stor chance som burde have resulteret i mål. Lasse kommer igennem i venstre side efter en flot tur, man afslutter lige på keeperen. Hønke har en kæmpe chance men skyder over. Stoif bliver rykket ned i feltet, men dommerens tavse fløjte sagde det hele… Joachim bliver sat frem i angrebet for at lægge maksimalt pres på. Han kæmper sig til et straffespark, da han brutalt bliver rykket ned. Charley bliver sat til at sparke….. men brænder! Første brændt straffespark fra Charleys side i de mange år han har været i klubben. I slut minutterne får Eidner gult kort.

NB taber sæsonpremieren i en kamp hvor vi klart havde overtaget, men marginalerne var ikke med os og visse kendelser var i mod os.

En godkendt kamp der burde have sluttet med NB som sejrherre…

0 – 1 Stoif (ass Bettemås)

1 – 1 BSS

2 – 1 BSS

Gul kort: Charley, Eidner

MoM Eidner

Bloody Saturday i April!

Lørdag d. 12 April spiller Serie 3 holdet sin anden turneringskamp i den nye sæson mod Fuglebakken og Serie 5 spiller sin første mod Viby IF.

Begge på hjemmebanen Estadio Katrinebjerg!

Serie 3 kickoff kl 13.00

Serie 5 kickoff kl. 15.00

Efter kampene er klubben åben for NB spillere og NB’s tilskuere til kolde pilsnere og evt. billig aftensmad.

 

LANDSKAMP – ENGLAND VS DANMARK

Vi tænder traditionen tro op for projektoren og smider øl & vand på køl, så der er kølige belønninger til de fremmødte ved danske scoringer.

Hvor?

– Klubben!

Hvornår?

– Onsdag d. 5. marts. Dørene er åbne fra klokken 19.30 og kampen starter klokken 21.00.

Vi ses!

Kampreferat Skødstrup SF – NB 93

Lørdag d. 1. marts 2014

En smuk grusbane, på Lars tyndskidsmark, var stillet til rådighed til dagens træningskamp mod Skødstrup SF. 15 mand var mødt op, deriblandt en ny og tiltrængt keeper.

De fængselsstribede startede bedst i en kamp, der skulle vise sig at blive hæsblæsende. Joachim havde et brag af et frispark på overlæggeren.

Begge hold pressede højt i håb om at opfange løse chancer på det vanskelige underlag. Efter en opspilsfejl i NB´s venstre side sker netop dette, pludseligt er en Skødstrup mand helt fri, og kan nemt score til 1 – 0. Lidt ærgerligt da NB havde siddet godt på kampen.

Den stilling holdt ikke længe. Hjørnespark fra Thaysen, som Charley efter lidt klumpspil får prikket ind til 1 – 1. Kampen åbnede mere op. Sebastian har et hug på stolpen, halvflugteren havde helt sikkert fortjent en bedre skæbne. Hønke har et par chancer som med en smule held kunne have givet pote.

2. halvleg. NB starter rigtig godt og får også hurtigt scoret. Eidner finder fikst Tim, som med ekvilibristisk kyndighed får taget bolden med sig og spiller den fremstormende Jeppe, som fra sin position på højre back iskoldt afslutter i det lange hjørne. Lækker scoring. Heltene fastholder presset på de blå fra Skødstrup, men uheldigvis kaster det ikke nogen scoringer af sig.

Skødstrup presser på og endnu en opspilsfejl resulterer i en udligning. Bittert da NB ellers var inde i en god periode. Ikke lang tid efter, scorer Skødstrup endnu en gang. NB er ikke aggressive nok, det resulterer o, at manden med de pink handsker ubesværet kan afslutte fra kanten af feltet og kanonere læderet op i hjørnet uden chance for debutant-keeperen Jesper, som ikke kan klandres nogen af målene.

NB måtte op på hesten igen og det gjorde de. En skudglad Buggi, får en gigant chance da Stoif smækker en hård bold ind i panden  på ham, men desværre bliver den store chance brændt.

Små 10-15 minutter igen, Hønke opsnapper et dårligt udspark af kæmpe-keeperen fra Skødstrup, Hønke afdribler det tårnhøje helvede og skyder mellem 2 mand og sikker scoring af den 28-årige angriber.

I slutminutterne bliver Thaysen vist det gule kort, en hård dom af den ubeslutsomme dommer, angriberen lobber bolden og de to løber sammen. Skidt pyt NB i undertal de sidste små 5 minutter.

3-3 i en underholdene og god træningskamp. Det gav en masse meter i benene og vi fik gang i scoringerne. Og set nogle nye spillere. Jesper keeper og Bettemås, som gjorde det ganske fornuftigt, samt så var Mås og Eidner tilbage i NB trøjen.

1 – 0 Tivoli

1 – 1 Charley

1 – 2 Jeppe (assist Tim)

2 – 2 Tivoli

3 – 2 Pink handskemand

3 – 3 Hønke (Tak til tårnhøje keeper)

Gul k.ort: Thaysen

MoM: Tim

 

 

NB 93 vs Vorup FB

Søndag d. 23. februar 2014

Årets første træningskamp blev spillet i lørdags på XL Park i Vorup, som verdensklubben NB 93 i dagens anledning, havde lånt som hjemmebane.

Kunstgræsset var lige slået og humøret var højt blandt NB spillerne. NB stillede op med mange nye på holdkortet, Jan, Sebastian, Tim, Thomas, Damir og Asger den ny.

1. halvleg i gang. NB starter stille og roligt ud og det samme gør Vorup. Efter en små 10 minutter åbner kampen op. NB spiller sig til et par små chancer. For det meste signeret af Hønke.

En sjælden opspils fejl af den ellers, teknisk begavede keeper, giver en kæmpe chance til Vorup, men den rutinerede keeper redder selv situationen med en flot redning.

NB står rigtig godt og Vorup kommer ikke til flere chancer i 1. halvleg, derimod kommer NB til et par stykker, men skarpheden mangler.

2. halvleg og NB starter godt. Stoif og Hønke kommer til et par farlige forsøg, men det var tydeligt det var tidligt på sæsonen. En hvor man ikke kunne se det var tidligt på sæsonen, var den flotte NB keeper. Han var uhyre sikker i sin boldomgang og var en fremragende sikkerhedsventil, man altid kunne spille bolden og var sikker på at bevare bolden. Der var endda flere situationer hvor den stærke keeper afdribler en mand eller to i eget felt og køligt finder en stribet at spille.

Efter 15-20 minutter, hvor de fængselsstribet havde været farligst, begyndte Vorup at vise tænder. De blev mere aggressive i presset og kom til flere og flere chancer. Igen viste den lynhurtige keeper sine talenter. Vorup spiller sig fri i venstre side, bolden dumper ned til en helt fri spiller et par meter inde i feltet, han banker af første gang…. Som en mis napper NB keeperen, den ellers yderst kvalificeret afslutning, helt ned ved stolpen.

Ikke lang tid efter bliver der dømt straffe til Vorup. Et tvivlsomt et af slagsen, men dommeren var ikke den mest vågne på banen. Vorups anfører, en krydsning af Røde Romario og Ole Henriksen, sparker og endnu en gang viser NB keeperen klassen, og med stil redder straffesparket.

Små 10 minutter igen og kontra til Vorup. Dårlig tilbageløb af NB,  Vorup skyder på overlæggeren, NB´s keeper er over riposten sammen med en Vorup spiller der er i en yderst mistænkelig offside position, men på forunderlig vis får Vorup manden skovlet bolden videre og kan let score i det tomme mål.

NB taber 1 – 0, i en kamp med 6 nye spillere, 2 træningspas i benene og en gammel mand på mål, som burde stå på sidelinjen og dirigere. Hvilket er godkendt, men der er klart behov for forbedringer, hvilket også kommer jo træninger og kampe vi får i benene.

MoM Den vidunderlige keeper

FORÅRSSÆSONEN ER I GANG!

Vi træner på Katrinebjergskolen hver torsdag klokken 20.00 – omklædt!

 

Opstart 2014

FODBOLDOPSTART & FEST – FORÅRET ’14 – FOR GAMLE OG NYE MEDLEMMER!

.

Jaaaaaa!

Forårssæsonen starter lørdag d. 15 februar på VRIs kunststofbaner i Risskov, hvor der vil være mulighed for at trylle vintertrætheden ud af de slatne kroppe.

Bagefter tager vi hjem til klubben i Finlandsgade, hvor der vil være hjemmelavet mam og kolde øl så længe vi tørster. Poolbordet vil være støvsuget, bordfodboldbordet smurt, terningerne pudset og dartpilene rettet til, så der er ingen der behøver kede sig.

Vi glæder os til at se alle gamle og nye medlemmer efter en alt for lang vinterpause!

Fodbold:

Vi har banerne fra klokken 13-15, og der er mulighed for omklædning før og efter træning.

Adresse: Vestre Strandalle 170, 8240 Risskov

Fest:

Der vil være mulighed for at få mad mod en beskeden betaling og som altid er der øl på køl.

Husk at melde jer på eventet på Facebook, så trænerne har mulighed for at forberede sig og så kokkene kan vurdere hvor meget mad, der skal laves.

Arbejdsdag & fest

Lørdag d. 25/1 klokken 12.00 er der Arbejdsdag & fest i NB 93

Der skal skrubbes, skures og ryddes op. Og SÅ skal vi have en øl eller tres 🙂

Derudover vil der blive vist fodbold i klubben (Liverpool, Real Madrid og alle de store…)

Glögg, Æbleskiver og Glædelig Jul!

Traditionen tro slår vi klubhusdørene op og inviterer indenfor til en god gang juleglögg og dejbolcher. Så kom og ønsk os og hinanden Glædelig Jul og få en bette skid på inden jeres respektive pukkelryggede venter rundt omkring i det ganske land.

Så kom og spred lidt julestemning fredag d. 20. december klokken 18.30.

Yours truly,

Lange & Buggi