Nederlag til 2. holdet

2. holdet startede i går sæsonen med et 5-1 nederlag til Dynamo Petrobras. Holdet bestod af en fin blanding af kendte ansigter, nye spillere og et par rutinerede Old Boys spillere.

Dynamo Petrobras startede kampen med et højt pres og vi havde travlt med at forsvare os. Petrobras kom dog alligevel foran på et langskud i første halvleg. Vi kæmpede dog videre, selv om der var langt mellem chancerne. Men der skulle ikke mere end en dødbold til for NB, før bolden lå i kassen til 1-1. Søjberg sparker et flot hjørnspark tæt under mål, hvor den heades ind af Storm.

Stillingen ved pausen var 1-1 og selv om vi var presset, så var Petrobras ikke for alvor effektive. 2. halvleg fortsatte som 1. halvleg, og vi var atter presset. Petrobras skruede op for effektiviteten og efter knap 60 minutter kom de på 2-1. Slaget fik holdet til at kollapse og der blev inden for 5-10 minutter scoret yderligere 3 mål af hjemmeholdet.

Gode 60 minutter efterfulgt af 30 minutters kollaps. Nu er vi i form og klar til 90 minutter i næste kamp mod Grejbse. Fidus gik til en godt spillende Nicolaj Laursen, der styrede forsvaret i de første 60 minutter og skabte chancer fremad banen i den sidste halve time.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *