KAMPREFERAT

Skrevet af Sebastian Nygaard Albrektsen

Kamp: VRI – NB 93

Tid: 21-09-2018 18:30

Sted: NES Park

Startopstilling til højre:

Bænken: Stello, Dennis C & Seb (skadet)

NB 93 besøger i dag NES Park i ghettoområdet Risskov.

Sidste gang de to hold stødte sammen endte det i pointdeling efter et stærkt comeback af NB i de døende minutter. I dag håbede Nordbyens helte at skulle lave det til tre point.

Kampen skal spilles på kunstgræs og det burde være en fordel for NB 93, da vi kommer fra en langt mere ujævn bane på Katrinebjerg, så nu kan vi for alvor udfolde vores tekniske evner og Jans enormt detaljerede dødboldstaktikker

Kampstart

NB har egentlig god fat i VRI og der bliver kæmpet godt, særligt på midten har NB fundet mere vilje efter formationen er blevet lavet om fra diamant til en standard 4-4-2. Men desværre efter et lille kvarter må Michael, vores venstre back, hoppe ud grundet en lægskade.

Ikke helt optimalt, da vi allerede har en skadet spiller på bænken i Seb…

En lidt våd klud i hovedet, som kun bliver værre da Siebert også begynder at jamre sig. Heldigvis har vi to stærke udskiftere på bænken som er klar til at gå ind.

Desværre rækker kondien fra dagens dommer kun løb i midtercirklen og det betyder at der er mange offside der ikke bliver dømt. Det giver vores rutinerede forsvar en klar ulempe, da vi trækker de pretty boyz offside hele tiden.

Dette fører til at Anders er nødsaget til at lave en tackling inde i felten og her tøver dommeren ikke et sekund, straffe til VRI.

Selvom vi i dag har lånt den ellers formidable førsteholdskeeper, Sander, så går et velsparket straffe ind og ghettoens drenge kan juble først.

1-0 til VRI

Hefter udvikler kampen sig positivt og der bliver gået til stålet. Martin får en kæmpe chance tæt på mål, men skyder direkte på keeperen. Martins hurtighed er i dag også farligt og betød at vi havde en klar offensiv fordel.

Damir havde fået anførerbindet i dag og det betød at der skulle diskuteres med alt og alle. Dommer (selvfølge), modspillere, medspillere, modspillernes tilskuere, vores tilskuere og sågar vores træner. Desværre førte det ikke til noget ifbm. med et par gule kort dommeren skulle have givet, men omvendt slap anføreren formodeligt også selv for et gult kort i anden halvleg.

Gutternes mistede fokus et kort øjeblik og så brænder det på i egen ende.

2-0 til VRI

En ærgerlig scoring, da NB ellers har været godt med indtil videre. Adip og Jens har domineret vores midtbane og Dahl som er rykket ned på backen efter Michael har holdt dem godt væk, men desværre har vi også mistet en offensiv tangent at spille på. Det fører til at vi ofte spiller på lange bolde, som VRI ofte vinder.

Halvleg

Der bliver lagt fokus på at der skal spilles mere bold og mindre lange afleveringer, men desværre får vi ikke ført det ordentlig ud.

Vi er også ved at løbe os selv flade pga. de lange bolde og det betyder at midtbanen knækker over og forsvaret står alene ofte. VRI har nogle hurtige folk oppe foran, som bliver stoppet med gode tacklinger af Damir og Anders plus nogle fine redninger af Sander i buret.

Det holder dog ikke for evigt og vi må sande at VRI har mere energi til at strikke gode angreb sammen.

3-0 til VRI

Selvom NB 93 har haft spiller i gode perioder og vi får spillet bolden godt, så er det som om den sidste koncentration mangler i spillet og vi mister pusten for hvert angreb vi får stoppet.

Dog leder det til at vores individuelle spillere kan steppe op og lege lidt med de soignerende Risskov fyre. Siebert snyder et par spillere, der vælter ham. Frispark og Siebert tager selv. Han sender bolden ind mod bagerste stang og målmanden som slet ikke er blevet testet nok i dag, fumler rundt og bolder ryger ind! 

3-1 

Herefter er det som om at NB får lidt ny energi og det leder faktisk til en ny chance.

Dennis Cordsen, som er blevet indskiftet i første halvleg får en mulighed, da bolden dumper ned foran ham, men igen bliver de store chancer sat direkte på keeperen, som har haft en nem dag på kontoret.

Kampen ender 3-1 til VRI

Kampens spiller: Jens

Startopstilling mod VRI